II. Slægtsforskning
Følg navnet bagud
Slægtsforskning er detektivarbejde i små skridt. Du starter med det, du ved sikkert, og går én generation tilbage ad gangen. Her er en fremgangsmåde, der virker for alle danske efternavne.
1. Start med dig selv
Skriv ned, hvad du ved om dine forældre, bedsteforældre og oldeforældre: fulde navne, fødselsdatoer, fødesteder og hvor de boede. Spørg de ældste i familien, og kig efter dåbsattester, vielsesattester, gamle breve og billeder med noter på bagsiden.
2. Kirkebøgerne
Præsterne har i århundreder ført kirkebøger over dåb, konfirmation, vielse og begravelse i hvert sogn. Kirkebøgerne er grundstenen i dansk slægtsforskning, og Rigsarkivet har scannet dem, så de kan læses gratis på nettet i Arkivalieronline.
- Dåben giver barnets navn, forældrenes navne og ofte faddernes navne. Fadderne var tit familie, så de er gode spor.
- Vielsen giver brudeparrets navne og ofte deres alder og hvor de kom fra.
- Begravelsen giver alder ved dødsfaldet, som du kan regne tilbage til et fødselsår.
3. Folketællingerne
Folketællingerne viser hele husstande på én gang: hvem der boede sammen, deres alder, stilling og fødested. De ældste bevarede tællinger med navne er fra 1787 og 1801, og i 1800-tallet blev der talt med få års mellemrum. Find familien i én tælling, og brug alderen og fødestedet til at finde dem i den næste.
4. Søg bredt på navnet
Indtil efternavnene blev faste i 1800-tallet, skiftede de med hver generation. Leder du efter en Tychsen før det, skal du derfor også lede efter en far ved navn Tyge. Og husk, at skriveren stavede efter øret: søg på Tygesen, Tyksen, Tyxen og Tychsen. Stavemådeværktøjet giver dig en liste at starte med.
5. Lær den gamle håndskrift
Mange kirkebøger er skrevet med gotisk håndskrift, som var almindelig til langt ind i 1800-tallet. Den ser fremmed ud i starten, men de fleste lærer den med lidt øvelse. Begynd med navne, du allerede kender, og sammenlign bogstaverne med en oversigt over det gotiske alfabet.
6. Noter dine kilder
Skriv for hver oplysning, hvor du fandt den: sogn, kirkebog, år og side. Det gør det let at tjekke igen senere, og det adskiller det, du ved, fra det, du tror. Vær forsigtig med stamtræer, andre har lagt på nettet, hvis de ikke viser deres kilder.